fredag den 31. august 2012

Armadillo - dokumentarfilm


Armadillo
Armadillo ifølge bølgemodellen:
- I bølgemodellen i forhold til berettermodellen er der uddybende episode og mellemspil, som gør at filmen bliver nemmere at overskue.

 Anslaget:
- Er i starten hvor man ser landskabet og solopgangen. Anslaget og præsentationen glider ind over hinanden.

Præsentation:
- Er der hvor soldaterne står på række og man ser alle soldaterne.


Point of No Return:
- Er der hvor soldaterne står på rækken, og der er ingen vej tilbage, fordi de har meldt sig til at være soldater, og hvis man i Danmark hopper fra får man fængselsstraf.

Uddybende episode:
- Man går en måned tilbage, og er hjemme hos Mads og hans familie. Så ser man drengenes afskedsfest, sammen med stripperen.
Alternativt kan man tolke forløbet sådan, at Præsentationen går til og med at vi har været ’hjemme hos Mads’ og til afskedsfesten.

Mellemspil:
- Hvor soldaterne er i lufthavnen og skal til at tage afsked med deres nærmeste.

- Andre mellem spil er f.eks. hvor de kører på knallert og bader, og de kan stadig hygge sig, selvom de er i krig - Det giver en form for ro og stilhed.
à Tiden går i slowmotion.

Uddybende episode:                                       
- Er hvor soldaterne er i krig.                          

Klimaks:
- Den sidste krig, hvor de ligger ved hegnet, og skyder ned i grøften mod talebanerne.                                                        
Mellemspil:
Når der bliver uddelt medaljer.

Udtoning:
    

- Trist: Melankolsk, i det at der kommer stemningsmusik på. Det gør at man får et indblik i at soldaterne har forandret sig.  
                            
Hvorfor titlen Armadillo?
- Armadillo stammer fra navnet på et bæltedyr, som har et skjold, som den kan gemme sig i. Filmen bliver kaldt Armadillo, da bassen er blevet opkaldt det eftersom bæltedyret er en lukket dyr, men samme tid også fredelig, sød og kan forsvare sig selv.

Hvordan fremstilles Mads?                        
- Han virker sårbar, han bliver udstillet som en tøsedreng, i det at han tvivler på om han ville med ud og gå, hvor han siger: ”Hvis I har brug for mig” og som om han ikke er klar til at gå i krig. Han er mors dreng, fordi han virker skrøbelig, når han er hjemme og snakker med hans familie. Hans motiv for at gå i krig er pga. eventyret og oplevelse. Han er naiv, og tror at det er ufarligt, i det han siger, at krigen er et eventyr, og det gør ham også lidt drømmende.

Hjem: Virker han fjern og trist.

Han er en dreng som tager opgaven for at virke stærkere, gør det han bliver bedt om
à På trods af modvilje.

Hvordan fremstilles de danske soldater som gruppe?
- Soldaterne støtter hinanden og hygger sig når de ikke er i krig.

Når man hører de civile snakke om krigen og hvad den gør ved deres marker, klipper forfatteren over på at drengene spiller video spil, måske for at vise de tror krigen er en leg, i det spillet også bliver klippet over på den virkelig krig. Der er her tale om montageklip, hvor to forskellige virkeligheder kobles sammen og hvor den ene ’virkelighed’ (computerspillet) associeres med den anden virkelighed (en virkelig raket fyres af). Soldaternes holdning til krig skildres derved - indirekte - som useriøs, som en leg.


Hvordan fremstilles de civile afghanere?
- De ville ikke samarbejde med de danske soldater.
- De er bange, fordi det er dem det går ud over.
- De står i mellem Taleban og Danmark.
- Danmark kommer til at fremstå som om de ikke er ønsket.


Hvordan fremstilles talebanerne?
- De omtaler dem abstrakt 
à altså som Han eller ham
- Telebanerne skildres uhåndgribelige og anonyme.
 

1 kommentar: